Tilmeld Nyhedsbrev

Boliger

Mellem det åbne land og den tætte by bygger vi Kildedal. I Kildedal har vi en bæredygtig tilgang til livet og naturen. Vi sætter fokus på fællesskabet, dyrker sundheden og inspireres af fremsynede virksomheder med vokseværk. Vi er udkanten af København, men i centrum af livet.

Byliv, bevægelse og natur 

Kildedal tilbyder det bedste af to verdener: tæt kontakt til byliv og bevægelse og adgang til naturen, ro og fordybelse. Vi har en varieret sammensætning af boliger fra lave rækkehuse ud mod naturområderne til højere etageboliger ved Kildedal Torv og S-togsstationen. Alle boliger bygges med bæredygtige tiltag og i materialer med et lavt CO2-forbrug og som patinerer smukt. I alt bliver der bygget 2050 boliger i hele Kildedal.

Blandet by

Boligerne i Kildedal er en blanding af private lejeboliger, ejerboliger og almene boliger, så vi får skabt grundlag for den blandede by, hvor mennesker kan møde hinanden på tværs af alder, beskæftigelse og interesser. Vi bygger boliger primært i områderne mod nord, syd og vest.

Fællesskaber og sundt hverdagsliv

I Kildedal dyrker vi fællesskabet om madlavning, naturen, dyrkning, motion, byttestationer og værksteder. Det skaber sammenhængskraft i byen og giver mulighed for et på alle måder bæredygtigt liv.

Det sunde hverdagsliv i bevægelse er i fokus i Kildedal. Via stiforbindelser bevæger vi os gennem naturen ind til bymidten. Her køber vi ind lokalt, får sved på panden i bevægelseshuset eller tager S-toget til København. Løberuter og motionsfremmende faciliteter gør det let at holde sig aktiv.